| En stjerne i svøb |
|
En stjerne i svøb
Af Rasmus Onslev Kremmer Han havde svært ved at komme på holdet i Bordeaux og var udlånt til Lorient, indtil Ferguson hev pengepungen frem og smed omkring 30 millioner kroner efter kantspilleren.
Min undren blev heller ikke mindre af, at Obertans manager, Laurent Blanc, kaldte ham for psykisk ustabil. Hvordan i alverden skulle han så kunne begå sig på den største scene af dem alle – Drømmenes Teater?
Han er ikke bange for at udfordre, og selv om det ikke lykkes hver gang, prøver han alligevel igen og igen. Han er hurtig – ikke mindst når han bolden ved fødderne – hvilket er en stor kvalitet for en spiller, der skal udfordre og gøre det uventede.
Jeg mangler også stadig at se, hvordan han spiller, når han spiller flere kampe i træk og gerne fuld tid.
Det ser ud til, at han allerede har overhalet Tosic med flere kilometer, for den unge serber må fortsat spejde meget langt efter en plads i førsteholdstruppen. Det er svært at vurdere, hvor Park og Nani står i hierarkiet blandt kantspillerne, men umiddelbart ser det ikke ud til, at Obertan er langt fra de to, når det handler om at være den foretrukne reserve, som Ferguson tyer til, når han skal skifte ud blandt kantspillerne. Jeg tror ikke, han bliver en afgørende faktor allerede i år, men det helt store gennembrud skal nok komme. Det er jeg slet ikke i tvivl om. |
TIDLIGERE KOMMENTARER
- Fire finaler
- Har vi tabt momentum?
- All I want for Christmas
- Thursday night, channel 5
- Rios angreb på Blatter
- Ligatrofæet bliver i Manchester
- Bekymring fremfor Panik
- Værdier, der skaber succes
- Tronskifte
- Den største af alle kampe
- Liverpool lever i fortiden
- Charme, selvtillid og lækkert hår
- Play station-mål og smølfe-titelkonkurrent
- Bye-bye Berba
- Giv manden en chance!
- Fremtiden er sikret
- Here we go again!
- Trofæet skal til Old Trafford
- En god sæson – men næste truer
- Tillykke - husk lige at være lidt ydmyge


