Vi vil have Beckham tilbage!

Af: Ralf Dahl

Rolig, nu. Det er ikke sneblindhed, der har fået mig til at ramme tastaturet i blinde, men helt så bogstaveligt skal det heller ikke tages (selv om han sikkert stadig kunne gøre mere gavn end Nani på fløjen..).

Derimod sigter jeg til fredagens lodtrækning i champions league, hvor Beckham og Milan er en af syv mulige modstandere. Og der er flere grunde til, at jeg gerne vil have Beckham til at give et sidste halvtliggende wristspark på Old Trafford.

For det første er der de nostalgiske grunde. Beckham var en en vigtig brik på et fantastisk United-hold, som var med til at starte den optursbølge, som vi siden har redet på. Og han fik aldrig sagt ordentligt farvel, da han i huj og hast blev sendt til Spanien efter, at SAF havde vendt ham ryggen. Det skylder vi ham, og den oplevelse fortjener en stor spiller at få med sig, inden han – formentlig efter VM – stopper karrieren.

De sportslige grunde er imidlertidigt lige så gode. Gennemsnitsalderen i Milan kan sammenlignes med den tilsvarende på mit old boys hold, og tempoet og spillet ligger langt fra det, som holdet præsterede, da det i starten af årtiet et par gange sendte os ud af turneringen. Den revanche har vi tørstet efter siden, og Milan er ganske enkelt et hold, som vi bør kunne kvæle på tempoet alene.

Endelig imponerede Milan langt fra i gruppespillet, hvor de med otte mål scorede næstfærrest af de 16 hold, der gik videre. Ringere er kun Olympiakos, der gik videre trods bare fire scoringer (!!!!) i Arsenal’s meget svage gruppe.

Andre yndlingsmodstandere er selvsagt førnævnte Olympiakos samt Stuttgart, der i bedste fald er på niveau med Wolfsburg.

Ellers synes jeg faktisk, at der er flere stærke hold i 2. lag, end der plejer at være. Mourinho vil næppe taktisk løbe ind i den åbne kniv endnu engang, og i forhold til Uniteds styrker (og svagheder) i forsvaret taler det bestemt ikke til vores fordel, at Zlatan er byttet ud med Eto’o.

Bayern var for 14 dage siden en drømmemodstander, men de kan blive grimme at møde efter deres overbevisende kamp mod Juventus. Og Porto og Lyon er altid svære – hurtigtspillende hold, der ofte får scoret, også på udebane.

Med andre ord: Jeg krydser fingre for Milan, Stuttgart eller Olympiakos, men på den anden side. Hvis vi skal gå hele vejen, så skal vi kunne slå hele vejen så uanset hvad, er der ingen grund til at pive.