|
Af Rasmus Onslev Kremmer
Når man kommer med en påstand, er der jo altid en risiko for, at man tager fejl. Derfor skal jeg være den første til at indrømme, at jeg tog grueligt fejl, da jeg afskrev den gyldne generation for et par sæsoner siden. Jeg var overbevist om, at Neville, Giggs og Scholes burde stille støvlerne på hylden og overlade deres pladser til yngre kræfter. Jeg er helt med på, at kærlighed gør blind, men jeg er faktisk blevet overbevist om, at de stadig har en vigtig rolle at spille i klubben. Det er tilsyneladende den uendelige historie med dem, for de bliver ved med at blomstre op. Nu er der vel tale om den tredje eller fjerde ungdom.
Jeg tror selvfølgelig ikke, at de alle tre stadig indgår i den stærkeste opstilling, men deres betydning for holdet er kolossal. Deres rutine og ro smitter af på hele holdet, og selv om vi ikke kan se og høre, hvad der sker nede i omklædningsrummet, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at de nyder meget stor respekt blandt de andre spillere, fordi de har prøvet så meget.
Neville får formentlig ikke mange kampe i år. Han er vel tredje- eller fjerdevalg på pladsen som højre back, og det er egentlig også fair nok. Han har aldrig været guds gave til fodbolden, men han er et symbol på, at hårdt arbejde kan bringe dig langt. Jeg tror faktisk også, at han har accepteret sin rolle og er tilfreds med de få kampe, han nu engang får. Derfor er hans rolle efterhånden formentlig også vigtigere udenfor banen end indenfor kridtstregerne.
Det er lidt anderledes med Giggs. Han er en snu spiller. Han har accepteret, at han ikke længere kan bruge sin hurtighed, som ellers altid har været hans spidskompetence. Nu har han lagt sit spil om og bruger i stedet sin spilforståelse og gode teknik. Han er formentlig heller ikke i den stærkeste startopstilling, men mon ikke han alligevel får en hel del kampe – om ikke andet så som indskifter. Han har jo den fordel, at han kan spille både på kanten, centralt og som hængende angriber.
Scholes er nok den, der er tættest på stærkeste opstilling, og han får nok lidt flere kampe end de to andre. Han laver ganske vist ikke så mange mål mere, han er ikke hurtig, og han har absolut aldrig kunnet tackle, men han kan slå en aflevering, som kun meget få kan. Og det er vigtigt for United at have den type spillere, der kan splitte modstanderen med en aflevering, uanset om det er fra egen bane eller lige foran deres felt. Det så vi bl.a. i premieren mod Newcastle.
Jeg var lige ved at sige hvis, men når de tre herrer vælger at indstille deres karrierer, står United med kæmpe problem. De er om nogen kulturbærerne i klubben og symbolet på den optur klubben har oplevet i 90’erbe og 00’erne. Der går rygter om, at de stopper til sommer, og hvis de vil stoppe på toppen, er det nok meget fornuftigt. Hvis det sker, kan vi kun håbe på, at de bliver i klubben i en anden funktion. Det er ubeskriveligt vigtigt, at de unge talenter som Rafael, Macheda, Cleverley og Chicarito kan læne sig op ad så rutinerede spillere. Hvis bare der smitter en lille smule af, så går de en stor fremtid i møde.
Selv om jeg før har taget fejl, er jeg ikke bange for at komme med en ny påstand. Neville, Giggs og Scholes vil gøre alt for at slutte med et mesterskab, og bl.a. derfor henter vi pokalen tilbage til Old Trafford i denne sæson. De vil selv gøre alt, når der er brug for dem, og deres vinderattitude smitter af på de andre. Vi har ikke fået den stjernespiller, vi så gerne ville have, men holdet virker harmonisk, og det er vist det vigtigste i Fergusons bog.
Det er muligt, jeg skal komme med endnu en indrømmelse til maj, men jeg vover gerne pelsen og siger, at den gyldne generation får lov til at takke af på den bedst tænkelige måde. (Der er selvfølgelig også den mulighed, at de alle tre tager endnu en sæson, og de skal da være så velkomne.)
|
Favoriseret: 0
